The Oak Men

 Anders Buchtruup Jensen og Peter Hensberg er de to kreative snedkere bag det danske brand The Oak Men. The Oak Men designer og producerer accessories til hjemmet med fokus på kvalitet, enkelthed, æstetik men også med en god portion humor. De stræber efter at designe produkter som selv en mand vil købe eller som en kvinde vil købe til manden... Eller sig selv.

Alle prototyper bliver vækket til live på deres værksted i Brabrand - tæt på Aarhus. Anders og Peter leger med de fleste materialer (træ, metal, læder, linoleum mv.) og de stræber efter at designe og producere produkter som kan bruges i hverdagen - til det praktiske eller for sjov.